Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser for Sanne Pedersen

1. Gyldighedsområde

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler om køb af ydelser, produkter, kurser, sessioner og events, der udbydes af Sannepedersen.dk v/ Sanne Pedersen, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne.

Virksomhedsoplysninger:
Sanne Pedersen
Tingskove 7, 5750 Ringe
CVR-nr.: 18168839
E-mail: energicoaching@gmail.com


 

2. Fortrolighed og persondata

Alle oplysninger, som Sanne Pedersen modtager i forbindelse med samarbejde, rådgivning eller undervisning, behandles fortroligt.
Personoplysninger opbevares og anvendes i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Ingen data videregives til tredjepart uden forudgående samtykke.


 

3. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) ekskl. moms, medmindre andet fremgår.

Betalingsbetingelser:

  • Betaling sker ved tilmelding eller ved aftalens indgåelse, medmindre andet er aftalt skriftligt.

  • Tilmelding er bindende.

  • Ved ratebetaling pålægges et mindre administrationsgebyr, og første rate skal betales inden opstart.

  • Ved manglende betaling kan ydelser og adgang til materiale midlertidigt standses, indtil betalingen er modtaget.


 

4. Ændring, aflysning og udeblivelse

  • Aftalte tider for 1:1-sessioner kan ændres senest 24 timer før det planlagte tidspunkt. Herefter betales det fulde beløb.

  • Aflyser kunden et kursus, et foredrag eller en workshop tidligere end 14 dage før afholdelse, refunderes 50 % af prisen. Ved senere aflysning gives ingen refusion.

  • Hvis Sanne Pedersen aflyser et arrangement, tilbydes kunden enten fuld tilbagebetaling eller en ny dato efter aftale.

  • Kunden er ansvarlig for at møde eller logge ind til tiden samt have fungerende internet- eller telefonforbindelse ved onlineforløb.


 

5. Rejse og transport

Ved opgaver uden for Fyn faktureres transport, bro, færge, overnatning og øvrige rejseudgifter efter statens gældende takster og de faktiske omkostninger.


 

6. Ophavsret og materialer

Alt undervisnings-, kursus- og rådgivningsmateriale – fysisk eller digitalt – er beskyttet af ophavsret og tilhører Sanne Pedersen.

Kunden opnår personlig brugsret til materialet. Det må ikke kopieres, deles, anvendes kommercielt eller videregives til tredjepart uden skriftlig tilladelse.


 

7. Ansvarsbegrænsning

Sanne Pedersen kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader i forbindelse med deltagelse i forløb, kurser eller rådgivning.

Eventuelt direkte erstatningsansvar er begrænset til maksimalt 50 % af den pris, kunden har betalt for den pågældende ydelse.


 

8. Opdatering af betingelser

Sanne Pedersen forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser med 30 dages varsel. Den nyeste version vil altid kunne findes på www.sannepedersen.dk.


9. Lovvalg og værneting

Alle aftaler indgås under dansk lovgivning, og eventuelle tvister afgøres ved Retten i Svendborg, medmindre andet aftales.

Ændret: 22/10/2025